Hundelegestue

Napper lige en slapper

Kom og leg med...

Alle hunde, uanset alder og race, har et basalt behov for at være sammen med andre artsfæller under frie forhold, hvor hverken line eller kropssele er "i vejen" for kommunikationen. Hunde har et medfødt hundesprog, men enkelte racer har hver deres dialekt. Via den frie leg får hundene lov til at bibeholde, udvikle samt finjustere deres kropssprog, og samtidig øges hundens tolerancetærskel overfor andre racer. Hundelegestuen er ikke kun sjov og god motion for hunden, men den kan samtidig lære at omgås andre.

Go’Hund’s hundelegestue er med til at fremme socialiseringen af hunden, hvor den samtidig har muligheden for at lege med andre på samme størrelse, og det foregår under trygge og kontrollerede forhold. Hundeadfærdsspecialist Berit Højgaard Møller være til stede under hele forløbet, dels for – så vidt muligt - at forklare hundenes sprog, som vi undervejs vil se i hundelegestuen, men også for at kunne tage eventuelle konflikter i opløbet. Ligeledes kan hundelegestuen være med til at lære den pågældende hundeejer at læse hundens sprog, og samtidig kunne reagere på dens signaler. Det er yderst vigtigt at hundelegestuen er en positiv oplevelse både for hund og ejer.

Hundelegestuen er ikke træning, men er helt og særdeles til for at socialisere hundene.

Hvem kan deltage?

Hunde fra nuværende eller tidligere træningshold fra Go'Hund kan deltage på hundelegestuen, dog ikke tæver i løbetid! Desuden kan kommende kursister til hvalpehold få dispensation, dog skal dette aftales på forhånd og det kræver at man har indbetalt beløbet for træningsholdet.

Hunden skal kunne omgås andre hunde uden problemer!

Det er yderst vigtigt at vedligeholde hundelegestuen/socialiseringen, da hunden hermed har de mest optimale vilkår for at udvikle sig på bedste vis og ikke mindst under ordnede forhold. Hunde som er i puberteten, groft sagt mellem 8 - 13 måneder alt efter race, har virkelig brug for det sociale netværk som legestuen kan tilbyde.

Hvis ens tæve kort tid forinden har været i løbetid, eller vil komme det, skal det meddeles til Go’Hund inden start.

Go’Hund forbeholder sig retten til at vurdere om en hund eventuel ikke kan deltage i hundelegestuen. Hunde udvikler sig stort set hele tiden, så hvis man ikke har vedligeholdt legestuen indenfor de seneste 3 måneder, kan man risikere at hunden ikke kan deltage.

I fald af at man kommer for sent til hundelegestuen, og hundene er sluppet løse, forbeholder Go’Hund sig retten til at vurdere, hvor vidt den pågældende hund kan komme med i legen.

BEMÆRK:
Skulle din hund have været så uheldig at være blevet bidt/overfaldet eller at der har været ændringer i hverdagen som gør at din hund er blevet stresset, så kontakt os endelig. Det er meget vigtig at vi får situationen gennemgået for at hjælpe og matche din hund bedst mulig i forhold til de andre hunde.

Anden information

  • Tilmelding er ikke nødvendig.
  • Medbring masser af vand og skål til hunden.
  • Deltagelse koster kr. 35 pr. snude, som betales ved ankomst, tak. 
  • Godbidder under legen er strengt forbudte!
  • Deltagelse på hundelegestuen foregår på eget ansvar

Der kan forekomme planlagte forskydninger af hundelegestuen, grundet deltagelse i kurser mm.

Aflysning

I fald af meget dårligt vejr (kraftig vedvarende regn/blæst eller sne) aflyses legestuen. Aflysningen vil fremgå på hjemmesiden ca. 1 time inden opstart af legen.

Ligeledes aflyses legestuen såfremt ingen hunde er mødt op 5 min. efter legestuens opstart, eller der er mindre end 4 hunde.

Hvad har din hund brug for?

Tipshunden

Hunde, specielt de store og mellemstore racer, bør hverken gå på trapper eller løbe i trav ved siden af cyklen, før hunden er mindst 1½ år gammel. Det er på baggrund af at mange af disse racer ofte er disponeret for ledproblemer. Der cykles naturligvis kun med sunde og raske hunde og kun i trav, da det er det tempo, der er bedst for hundens muskler.

Vores ydelser

Kvalitetshundetræning
Små hold, med tid til den enkelte
Adfærdskonsultationer
Teori omkring hunden
Rådgivning
Hundelegestue