Betingelser
Inden du starter er det vigtigt at du læser betingelserne for træning hos Go’Hund grundigt igennem. Sørg for at have dine papirer med til 1. træningsgang dvs. betalingskvittering, vaccinationsattest og forsikringspapirer.
Betaling
Forsikring og vaccinationer
- Når hvalpen er påbegyndt med sin vaccination må den deltage i træningen. Efterfølgende rutine vaccinationer skal overholdes ifølge aftale med dyrlægen.
-
Langt de fleste forsikringsselskaber råder til en udvidet forsikring, det koster et symbolsk beløb om året, og omfatter dækningen ansvar for person- og tingskade, som hunden forvolder under deltagelse i træning, konkurrence, udstillinger eller lignende, samt under deltagelse i klub- eller foreningsarrangementer. Forhør dig hos dit forsikringsselskab. Jeg anbefaler ligeledes sygedækning.
På træningsbanen
- Medbring en masse små forskellige lækre godbidder, en sulten hund, drikkevand og skål samt pølleposer til træningen.
- Undgå at hundene kommer i kontakt med hinanden før undervisningen starter.
- Undervisningen foregår i al slags vejr og aflyses aldrig med mindre at der skulle være livsfarer ved f.eks. kraftig lyn og tordenvejr.
- Ejere skal selv samle deres hundes efterladenskaber op således at banen altid er pæn og ryddelig.
- Kvælerhalsbånd, gå-pænt seler samt halti er forbudte på træningspladsen. Disse remedier skaber unødig stress og er skadelige for hunden.
- Jeg anbefaler kropsseler, almindelige og gerne brede halsbånd, dressurliner - dvs. en fast line som kan justeres i længden ( ikke flexline ). Disse kan med fordel købes hos mig, da jeg kan anbefale en korrekt sele og være behjælpelig med indstillingen af denne.
- Tæver i løbetid er også velkommen. Det er dog meget vigtigt at nævne det inden træningstimen, for at kunne tage hensyn til de øvrige kursister og deres hunde og ikke mindst pga. fri leg.
- Har din hund en smitsom sygdom, må den ikke deltage i træningen.
- Er hunden syg, kom da selv til træningen, da man stadigvæk kan få øvelserne forklaret og træne med dem derhjemme.
- Medbring håndklæde hvis det regner, da hunden har behov for at blive tørret.
- I tilfælde af koldt/blæsende vejr og din hund er uden underuld, husk da at iføre hunden et dækken, så den kan holde varmen. Husk selv varmt tøj!
- Meld venligst afbud enten via mail eller telefon, hvis du er forhindret i at møde op.
- Deltagelse i hundetræningen foregår på eget ansvar.
- Rygning på selve træningspladsen er ikke tilladt. Gløder i græsset kan skade hundens poter.
Tak fordi at du tog dig tid til at læse betingelserne.