Tips til aktivering

Her finder du gode tips til aktivering og stimulering af din hund.

Hunden har et stort behov for, at blive stimuleret både fysisk og mentalt, dog med fokus på hundens race, alder og generelle velbefindende. Via mental stimulering styrker man hundens selvstændighed, øger livskvaliteten, hunden har det sjovt mens den arbejder med de forskellige aktivitetslegetøj og det trætter så dejligt.

Der findes et bredt udvalg af mentale stimuleringslegetøj. Jeg anbefaler, at man investere i noget der har bidegaranti, at det stimulere hundens sanser, motorik og et plus vil være hvis legetøjet kan øges i sværhedsgraden efterhånden som hunden er klar til det.

Gør endelig brug af hundens foder i legetøjet frem for, at lade foderet stå i hundeskålen. Via legetøjet får hunden mulighed for, at arbejde for dens føde. Ofte øger det også hundens lyst til at spise foderet.

Er det første gang, at hunden introduceres for legetøjet eller aktiviteten, er guidning vigtigt, så den opnår succes. Indlæring tager tid men øvelse gør mester. Efterhånden som indlæringen er stabil, øges sværhedsgraden.

Husk at aktivitetslegetøjet er arbejdsredskaber!
Det tages frem når det skal bruges og pakkes væk når hunden er færdig med det.