Hundekiropraktor

Op til 15.000 hunde bliver årligt aflivet i Danmark - det er ca. 40 hunde om dagen! Ved nærmere studier af det høje aflivningstal, har man kommet frem til at op til 80 %  af disse hunde har haft smerter i en eller anden grad, primært i ryg og nakke. Smerter hænger i langt de fleste tilfælde sammen med afvigende og/eller aggressiv adfærd. Ens hund kan kun "fortælle" sin ejer at den har smerter ved at have afvigende adfærd.

En hundekiropraktor kan være behjælpelig i denne situation, da man går ind og justerere hunden for at afhjælpe den pågældende smerte. Ofte vil 1 - 2 gange justeringer være nok for at komme et mindre problem til livs.

Kiropraktisk behandling kan være gavnlig i følgende tilfælde hvis hunden:

  • Er faldet, snublet eller på anden måde kommet til skade
  • Går i pasgang, halter eller generelt virker stiv i kroppen
  • Udviser stresssymptomer
  • Ændre sin adfærd - nogle hunde gør det drastisk, andre over længere tid
  • Udviser ømhed, kan ofte ses når hunden vil lægge eller rejse sig ( kan ofte antages som stivhed )
  • Er født baglæns, det kan give forskubbelser i bevægelsesapperatet
  • Udviser aggressive tendenser / kort lunte i forskellige situationer
  • Holder halen til den ene side under trav
  • Skulle din hund f.eks have HD, gigt m.v, vær da opmærksom på at der ofte kan opstå kompenseringsskader som en følgevirkning af sygdommen
  • Er skeløjet eller hvor det ene øje er mere udestående end det andet
  • Har "mærkelige" hvivler i pelsen, hvor pelsen burde være glat. Disse ses ofte på ryggen ved skulderne samt ved bækken
  • Bliver brugt aktivt f.eks. ved jagt, konkurrencer, agility eller andet.

Hunde er desværre utrolig gode til at skjule deres smerte, så det er meget vigtigt at man altid observere sin hund på alle mulige tænkelige måder. Mange går i den gode tro at hunden ikke har ondt, da det ofte er så svært at gennemskue, og det kan komme som en stor overraskelse, og ofte som chok, når meldingen er en anden hos kiropraktoren. 

Er du i tvivl hvorvidt din hund går med smerter, så er det vigtigt at rette henvendelse til en dyrlæge som har kiropraktik som speciale. Dyrlægen vil med sine hænder/fingre føle sig frem til evt. problematikker gennem hundens mange led og justerere herudfra. Hunden kommer ikke i røntgen da man her kan komme til at manipulere med leddene, dvs. rette dem til/ud og hermed ikke kunne danne sig et helhedsbillede af problematikken. Mange forbinder en kiropraktisk behandling med en voldsom oplevelse, dog er dette ikke tilfældet hvis man sørger for at komme til en kompetent behandler. Kiropraktik har været brugt i mange år med stor succes og justeringen af hunden vil kun finde sted hvis hunden har behovet.

Smerter og adfærd er utrolig tæt forbunden til hinanden. Har din hund gået med smerter og er adfærden gået skævt, så bør man ikke tro at en justering kan være nok til at hundens adfærd bliver "normal" igen. Den uhensigtsmæssige adfærd kan have sat sig til en dårlig vane og den vane bør brydes/ændres via adfærdsmodificerende træning.

Vigtigt!
Efter en justering skal hunden have fuldstændig hvile, dvs. ingen fysisk aktivitet i 3 dage. Dog vil det være optimalt at hunden får masser af næse- og mentalt arbejde, så længe at det blot foregår i stille og roligt tempo.

Er din hund tryg ved nytår?

Tipshunden

Du kan købe en terapi pakke med en lyd-cd og DVD hvormed du kan forebygge og tilvænne hunden til fyrværkeri lyde under trygge og rolige omgivelser i eget hjem. Cd’en kan købes hos Go'Hund til kr. 300. Læs instruktionen grundigt inden brug!

Vores ydelser

Kvalitetshundetræning
Små hold, med tid til den enkelte
Adfærdskonsultationer
Teori omkring hunden
Rådgivning
Hundelegestue