Hundeadfærdsspecialist og træningsinstruktør
Mit navn er Berit Højgaard Møller.
Jeg har altid elsket dyr og mit hjerte brænder specielt for hunde.
Når vi anskaffer os en hund, anskaffer vi os et ansvar. Et ansvar for at varetage alle hundens interesser indenfor alle aspekter. Vi må aldrig glemme, at det er os der har valgt dem, og ikke omvendt! Vi bliver nødt til at klæde os selv bedre på som hundeejere, og få den nødvendige viden, således at ejer og hund får et godt, harmonisk og tillidsfuldt liv sammen.
Derfor faldt det mig naturligt at tage en professionel 3 – årig uddannelse indenfor hunde og adfærd, først som hundeadfærdsinstruktør og efterfølgende som hundeadfærdsspecialist. Min uddannelse bliver hele tiden suppleret med en lang række af kurser og foredrag, både i ind- og udland, som gør at jeg hele tiden har en bred vifte af viden og ikke mindst redskaber for at kunne skabe de bedste vilkår for at kunne hjælpe dig og din hund indenfor alle aspekter.